Klubmodul henter siden
Tilmelding til klubmesterskab - Ungdom 2018
Tilmeldingsfrist er overskredet
Hillerød Badmintonklub – Klubmesterskab 2018
 
Vi afholder klubmesterskab for alle ungdomsspillere lørdag d. 9. juni fra kl. 09.30.
 
Det vil være muligt at stille op i 2 rækker – Herre-/Dame-single og blandet double. Der spilles i alle årgange (U9, U11, U13, U15 og U17+).
Singler afvikles ”som normalt”, hvor spillerne inden for deres årgange spiller mod hinanden. Vi håber, at mange har lyst til at være med til singlerne, så vi kan sammensætte puljer, hvor man får flere kampe. Vi vil også forsøge at tage hensyn til styrkeniveau.
 
I år vil vi afvikle doublerne i én holdturnering. Holdene vil bestå af 7 til 8 spillere alt afhængig af, hvor mange tilmeldinger vi får. Sammensætningen af holdene vil ske på tværs af årgange og ranglister, så kampene bliver så åbne og jævnbyrdige som muligt.
Hvert hold skal til hver holdkamp stille med 3 doubler i styrkeorden. Alle spillere på holdet skal anvendes i løbet af turneringen, med mindre de er forhindret. På hvert hold er der udpeget en holdleder, som stiller holdet i samarbejde med spillerne.
 
Vi vil afvikle så mange kampe som muligt om lørdagen d. 9. juni. Men vi forventer også at nogle kampe bliver lagt tirsdag eller torsdag mellem kl. 16.30 og 19.00.
 
Vi forventer at den almindelige træning er aflyst disse 2 dage i ovennævnte tidsrum. I vil få nærmere besked herom, når vi kommer tættere på klubmesterskabet og har lavet selve turneringsprogrammet.
 
Ligesom tidligere år, skal spillerne tilmeldes ud fra deres fødselsår (og ikke deres rangliste-placering) – se nedenfor:
 
U9. 2009 og yngre
U11: 2007, 2008
U13: 2005, 2006
U15: 2003, 2004
U17+: 2002 og ældre
 
Vi slutter lørdagen af med fælles spisning og en fest for børnene (mens forældrene kan snakke/hygge i klublokalet). Tilmelding til spisning kommer i en separat mail.
 
Vi håber, denne turneringsform kan være med til at udfordre spillerne til, at de skal spille sammen med nogle, de ikke er vant til at spille sammen med, samt at det kan være med til at skabe nye venskaber og relationer mellem spillerne i klubben.
Tilmeldingsfrist er fredag d. 25. maj. Vær sød at respektere dette, da vi skal have mulighed for at lave programmet i god tid.
 
NB Det er gratis at deltage i klubmesterskabet.
 
Programmet for klubmesterskabet vil blive offentliggjort senere, men overordnet set forventes det at komme til at se ud som følgende:
 
Tirsdag d. 5. og torsdag d. 7. juni. I ugen op til klubmesterskabet, vil der inden for USU træningstiderne kunne blive afviklet indledende kampe - alt efter deltagerantal.
 
Lørdag den 9. juni. Her afvikles så mange kampe som muligt, dog således at vi kan være færdige ca. kl. 16.

Herefter er der fælles præmieoverrækkelse til de nye klubmestre, samt til vinderne af vandrepokalerne og talentpriser.

Lørdag ca. kl. 18 – spisning (for forældre og børn) samt efterfølgende fest for børnene. Forældre er velkomne til at blive og hygge i klubrummet.
Festen slutter kl. 22. 

Der vil være mulighed for at købe frokost og aftensmad lørdag d. 9. juni.

Tilmelding til festen og bestilling af mad skal ske via en event, som udsendes, når vi kommer tættere på selve klubmesterskabet.


Hvis du har nogle spørgsmål til klubmesterskabet 2017, er du velkommen til at kontakte Marianne Clausen (70121330/5clausen@mail.dk), Thomas Ringbæk (21969087/thomasringbaek@gmail.com) eller Jakob Uldall (23663574/uldall001@gmail.com).
Venlig hilsen USU
Tilmeldte
59 /150
Tilmeldingsfrist
25.05.2018
Tidspunkt
09.06.2018 kl. 12.00 - 09.06.2018 kl. 22.00
Sted
Hillerød Badmintonhal
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'